Først og fremmest tror jeg på, at heling kommer i mødet med et andet menneske og i, at man i mødet møder både sig selv og den anden. Ofte bliver det beskrevet som et magisk øjeblik.
Jeg beskriver det som et møde i nærvær.
Jeg tror på, at vi mennesker ikke står alene, og at vi igennem en nærværende relation kan spejle og få øje på de inderste muligheder i vores sind.
Gennem terapien ønsker jeg at bringe dig i kontakt med dybere lag af din egen identitet, så du kan opnå kreativitet og frihed til at træffe de bedste valg i forhold til, hvordan du gerne vil leve.
Jeg oplever det at gå i terapi som en rejse, hvor terapeuten og klienten sammen går på opdagelse på ny-trådte stier i klientens indre. Terapien er altså et samarbejde mellem klient og terapeuten.